Overfladebehandlingsmetoder til almindeligt anvendte plastforme

De almindeligt anvendte overfladebehandlingsmetoder til plastforme omfatter nitrering, galvanisering, solafmærkning og sandblæsning. Nitrering og galvanisering er metoder til at forbedre levetiden på forme, mens solafmærkning og sandblæsning er dekorative metoder til formoverflader.
1, Nitrering
Klorering opdeles i nitrering og nitrokarburering. Den største fordel ved denne proces er den lave varmebehandlingstemperatur (normalt 500-600), lille deformation efter varmebehandling og dannelsen af ​​et hårdt nitridlag, som forbedrer formens slidstyrke og bidmodstand. Formens korrosionsbestandighed, varmebestandighed og udmattelsesstyrke er blevet væsentligt forbedret.
1. Nitrering: Metoderne til nitrering omfatter gasnitrering, flydende nitrering, fast nitrering, ionklorering osv. Vores nuværende almindelige metode er gasnitrering, som involverer at indføre nitrogen (NH3) i ca. 550 grader C? I ovnen infiltreres nitrogen fra ammoniaknedbrydning i stålet. Nitreringstiden er relativt lang, generelt omkring 0.015-0.02 mm i timen for lavvandede lag og 0,0050,015 mm i timen for dybe lag. I højlegeret stål er diffusionshastigheden af ​​nitrogen på grund af det høje indhold af legeringselementer lav, og nitreringshastigheden vil være lavere end ovenstående data. Tiden for gasnitrering (når emnet er mindre end 300X300X50 mm) er generelt 8-9 timer, og dybden af ​​nitreringslaget er mellem 0.1-0,2 mm. Overfladehårdheden efter nitrering er mellem HV850-1200 (HRC65-72), og overfladefarven er lys.
2. Nitrocarburizing: Det er det, vi kalder blød nitrering, også kendt som flydende nitrogen. Nitrokarbureringstemperaturen er lidt højere end nitreringstemperaturen, hvilket ikke har en væsentlig indflydelse på hårdheden af ​​det nitrerede lag. Det vil ikke øge sprødheden af ​​infiltrationslaget, men det kan øge diffusionshastigheden. Nitrokarburering anbefales generelt ved omkring 570, mens stål med lavt kulstofindhold kan undergå nitrocarburisering ved temperaturer over 600°C for at opnå et tykkere sammensat lag. Nitreringslagets dybde øges hurtigst inden for de første 3 timer af nitrokarburisering, og efter mere end 6 timer øges dybden af ​​nitreringslaget ikke væsentligt. Derfor overstiger varigheden af ​​nitrocarburization generelt ikke 6 timer. Nitreringslagets dybde er generelt 0,05-0,100 mm, med en overfladehårdhed på HV1000 (RC68 eller derover) og en overfladefarve på 3. Nogle krav til nitreringsmaterialer: mørkegrå.
(1) Ved nitreringstemperaturen kan materialer, der ikke gennemgår udglødning, nitreres.
(2) Metaller med højt chromindhold (såsom 420, S136, 2083, M300) kan ikke udsættes for gaskvælstof (da gas med højt chromindhold er vanskeligt at trænge ind i stålet).
4. Nogle fænomener efter nitrering
(1) Efter nitrering vil der være et eller andet "svulmende" fænomen på overfladen af ​​emnet, hvilket er dannelsen af ​​et tyndt (0.02-0.03 mm) hvidt lyst lag på overfladen af arbejdsemnet, som er relativt blødt,
Dette lag skal poleres af, før emnet kan komme tilbage til sin oprindelige størrelse, og hårdheden efter fjernelse af dette lag er også den hårdeste.
(2) For nogle tyndvæggede, skarpe hjørner og områder med gevind skal der gives passende beskyttelse under nitrering for at forhindre revner.
5. Forholdet mellem nitrering og svejsning
(1) Hvis emnet er blevet brændt eller svejset under bearbejdningen, er det nødvendigt at informere varmebehandlingsanlægget, når det sendes til nitrering for at lette den lokale hærdningsbehandling. Ellers er hårdheden af ​​emnet efter nitrering ujævn, og det er let at revne eller falde sammen. (2) Når emnet skal svejses på grund af forkert brug eller andre årsager efter nitrering, skal det, hvis det har et stort areal, sendes tilbage til varmebehandlingsanlægget til denitrifikationsbehandling (opvarmning til over 800) og derefter svejses, og derefter nitreret efter bearbejdning (bemærk: det kan forårsage ændringer i hårdheden af ​​hele emnet). Hvis det hører til lokal svejsning, er der to metoder: Den ene er at polere nitreringslaget af til svejsning, og den anden er at opvarme det lokalt, brænde det rødt og vente på nitrogenfjernelse inden svejsning.
2, galvanisering
Formålet med galvanisering er at forhindre korrosion, forbedre overfladens hårdhed og slidstyrke af formen, modstå ridser og bid, lette udtagning af formen og øge formens levetid. Den almindeligt anvendte metode i øjeblikket er nikkelbelægning. Belægningen er cirka 0.025 mm. Især anvendelig til plastmaterialer med sur gasnedbrydning, såsom PVC, POM osv. Galvaniserede belægninger er relativt følsomme over for stød, og hvis de udsættes for stød i en dag, vil de falde af.
Forskellen mellem galvanisering og nitrering: 1. Galvanisering ændrer størrelsen af ​​formhulrummets overflade, mens nitrering ikke ændrer overfladestørrelsen af ​​formhulrummet; 2. Galvaniseringslaget kræver kontinuerlig vedligeholdelse, mens nitreringslaget ikke kræver vedligeholdelse.
3, Solskoldning og sandblæsning
Solskoldningsmønster er en dekorativ overflade dannet ved at bruge et fotografisk substratprincip og ved at bruge kemisk ætsning til at ætse forskellige mønstre på overfladen af ​​emnet. Og sandblæsning er en mekanisk metode, der sprøjter sandpartikler ensartet ved høj hastighed og tryk på overfladen af ​​emnet, hvilket danner en overfladedekorationsmetode.
Forholdet mellem de to og nitridering:
Den almindeligt anvendte metode er først at udføre soltørring eller sandblæsningsbehandling før nitrering, for ikke at forårsage ujævn dybde af materialets overfladetekstur. Hvis nitrering udføres først, efterfulgt af solafmærkning eller sandblæsning. Det vil få forskellige teksturer til at danne sig på overfladen af ​​det samme produkt.